2020-10-22

Schulstad undgår langvarige produktionsstop med OEM’s nye skræddersyede tavlesystem

Med AirStream tavlesystem fra Tyske Lütze, løste Läntmannen Schulstad A/S i samarbejde med OEM Automatic Klitsø, en stor udfordring med hotspots i deres styretavler, samt langvarige produktions stop, ved renovering af styretavler, på deres ene produktionslinje i Hvidovre.

Udfordringer med høje temperaturer og hotspots

Schulstad skulle i 2019 i gang med et større projekt, hvor de skulle renovere styretavler i produktionen på én af deres produktionslinjer. Efter at have konsulteret med vores salgsingeniør og produktspecialist, fandt de frem til, at AirStream-tavlesystem fra Lütze var den helt rigtige løsning.

Det var især på grund af Airstream's muligheder for at fjerne hotspots i tavlen blandt komponenterne og ledningerne og dermed holde en lavere temperatur ved at skabe luftcirkulation i tavlen med deres integreret blæser system. Da der heller ikke er de store lukkede ledningskanaler på fronten mellem komponenterne, har hotspots svært ved at opstå. Desuden får man frigivet meget plads.

Ronni (Tekniker): "Vi havde en sommer (2018) hvor vi specielt var udfordrede på temperaturen og oplevede mystiske fejl i vores el-tavler. Temperaturen i el-tavlerne var for høj, og vi ville gerne have mere luft igennem, så vi kunne få fjernet hotspots”.

Pladsbesparelse

Da alle kabler og ledninger ligger let tilgængeligt på bagsiden af bundpladen, bliver der frigjort rigtig meget plads fra de store ledningskanaler og det gør, at der er langt mere DIN-skinne til rådighed på AirStream. Schulstad valgte at bruge denne pladsbesparelse på at samle deres store gulvtavle ned til halv størrelse.

”Med AirStream har det været muligt at reducere 2 tavler til én og på den måde spare meget plads, og sørge for at der kan komme god gennemluftning til komponenterne i tavlen”.

Kortere produktions stop

Schulstad skal løbende renovere styretavlerne til produktionen. Her har de været vant til at renovere gulvtavlerne på stedet i produktionen, hvilket har resulteret i længerevarende produktionsstop, som ikke var optimalt, samt større risiko for affald i fødevareproduktionen.

Løsningen med AirStream har betydet at montørerne/Schulstad nu kan færdigmontere komponenter og interne ledninger allerede på værkstedet. Efterfølgende kan de hurtigt installere de nye tavler, som en plug-and-play løsning. Det har reduceret produktionsstop betydeligt, da de efter fastgørelsen af AirStream i kabinettet, kun mangler at montere eksterne kabler.

Hvad er AirStream?

Lütze AirStream er en helt ny måde at tænke tavleopbygning på, hvor formålet er at optimere styretavlen. Den klassiske bundplade er det eneste i din tavle der ikke er blevet optimeret i 40 år.

Ved AirStream’s innovative modulopbyggede design, uden ledningskanaler på fronten, sikres der en bedre fordeling og reduktion af varmekoncentrering ved hotspots, samt gives en ensartet temperatur i hele styretavlen med Airstream’s integrerede AirBlower-system. Da alle ledninger og kabler nemt bliver trukket på bagsiden, frigøres der endnu mere plads til komponenterne eller til reduktion af kabinet-størrelsen.

Fordele:

  • Reducering af antallet af hotspots
  • Ingen luftstrømningsobstruktion forårsaget af ledningskanalerne
  • Fleksibel ændring eller eftermontering
  • Forbedret luftpassage
  • Designtider reduceres eller elimineres
  • Reducering af tiden ved ledningsføring
  • Betydende pladsbesparelser og reduktion af tavlens størrelse
  • Ingen ledningskanaler eller luftopbygning
  • Skinnetyper tilpasset komponenter
  • Enkel konfiguration via online-konfigurator
  • Målrettede luftstrømme er muligt
  • Reduktion eller fjernelse af klimaanlæggets størrelse
  • Optimering af komponentplacering
  • Konstruktionsfordelene ved AirStream sikrer længere levetid for komponenterne i tavlen
  • AirStream har en god modularitet og sætter standarder med hensyn til fleksibilitet og installationstid

Optimering af komponentplaceringerne sørger for et homogent klima, der giver en ensartet temperatur i styretavlen. Her kan man både spare energi, forbedre bæredygtigheden samt forlænge komponenternes levetid og giver mere plads mellem komponenterne.

Fleksibilitet og installationstid er en betydningsfuld faktor i en verden, hvor ønsket om bæredygtighed, reduktion af omkostninger, nedetider samt hurtige eftermonteringer i felten og ændringer med kort varsel, er højt prioriteret. Her kommer Lützes AirStream ind i billedet med dens fordele ved hurtigere designtider, forbedret luftpassage, betydelige pladsbesparelser og/eller reduktion af kabinettets størrelse. Ledningsføringen kan nemt og hurtigt adskilles i svagstrøm og stærkstrøm, hvis dette er en vigtig faktor. Ledningsføringen bagpå gør også, at fejlsøgning eller eftermontering hurtigere vil kunne udføres.

Vores produktspecialister hos OEM Automatic Klitsø tilbyder ligeledes at supportere i designfasen af AirStream og tilføje værdi til dine processer.

Kunde-case skrevet af Uffe Larsen

Kunde-case
Den nye tavle beundres
Sådan så det ud før
Sådan så det ud efter
Endnu et gammelt skab
Og den nye version
Der monteres
AirStream fra siden

Se en video om AirStream-eltavler:

Teknisk rådgivning
Ulrik Juul Nielsen

Produktchef, El Automation

+4548106419 48 10 64 19

Send e-mail Send e-mail

Kundeservice

Har du har brug for hjælp? Kontakt os:

phone 70 10 64 00

Send e-mail Send e-mail

comments Chat