• clock Køb på webshop inden 14.30 - varen sendes samme dag
  • info Læs mere om os
  • bullhorn Mere end 60 år i branchen!
  • cubes Over 25.000 varer på lager
OEM Automatic Klitsø A/S søger 2 nye kollegaer til teknisk internt salg. Den ene medarbejder vil arbejde med kunderne i Proces, og den anden medarbejder vil arbejde med kunderne i El. I vil kunne etablere et godt samarbejde mellem jer på tværs af afdelingerne, sammen med jeres kollega i Tryk & Flow. Det er en ny intern konstellation, hvor kundeservice og internt salg placeres i de enkelte afdelinger. Tættere på sparring med sælgerne og de produktansvarlige samt fortsat fokus på hver enkelte kunde og god service.

Arbejdsopgaver som er fælles for begge interne sælgere

Du motiveres af opkald eller mails fra kunderne og tager fat i de opgaver det kaster af sig med største tilfredsstillelse og et smil på læben. Opgaverne er forskellige og varierer fra dag til dag. Du vil bl.a. skulle arbejde med følgende opgaver:

  • Teknisk rådgivning, kundeservice, salg og ordrebehandling.
  • Opfølgning på leverancer, deadlines og leverandører.
  • Arbejde med hjemmesiden, lave salgsfremmende tiltag via sociale medier og opdateringer på produkter.
  • Hjælpe dine kollegaer i marken eller på kontoret i en koordinerende funktion.
Vigtigst af alt, så skal du syntes det er sjovt at gå på arbejde og have et brændende ønske om at arbejde med kunder, service og salg.

Den interne sælger til El-afdelingen

Vi forestiller os, at du som vores nye kollega i El har følgende baggrund:

  • Du har gerne en el-teknisk baggrund, det kan være som elektriker, erfaring fra dit arbejde med automation eller fra et job i grossistbranchen.
  • Du vil være i dialog med indkøb i Sverige, så du har forståelse for svensk eller er god på engelsk.

Den interne sælger til Proces-afdelingen

Vi forestiller os, at du som vores nye kollega i Proces har følgende baggrund:

  • Du har gerne en teknisk baggrund, det kunne være som VVS´er, erfaring fra et smedefirma, erfaring som projektkoordinator eller kommer fra et job i grossistbranchen.
  • Du vil bl.a. skulle arbejde med kunder fra industrien, food & pharma og kemi.

Hvem er OEM Automatic Klitsø A/S?

Hvis du vil ind i en førende, innovativ og kundeorienteret virksomhed, der tilbyder komponenter af højeste kvalitet til automations- og procesindustrien, så er OEM Automatic Klitsø A/S virksomheden for dig. Firmaets leverandører er blandt de markedsledende producenter på globalt plan og er specialiserede inden for deres respektive produktområder. Dette betyder, at de kan tilbyde markedets bredeste produktsortiment med den seneste og mest moderne teknologi. Kunderne findes inden for alle brancher.

OEM Automatic Klitsø A/S fylder 60 år i 2021 og er godt firma at arbejde i. De har en solid økonomi, en høj anciennitet blandt kollegaerne, og der er gode muligheder for, du kan udvikle dig. Du vil have kollegaer i hele Europa, men du skal sidde på vores kontor i Allerød.

Vil du være en del af teamet?

Synes du ovenstående lyder som et job for dig og kunne være dit næste karriereskridt, så send din ansøgning og dit CV via linket ”Søg jobbet hos Jobindex” nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner Martin Cordt-Bergholt fra HR-SPRINT på [email protected]

Ansøgningsfrist: 14. maj 2021.

HR-SPRINT varetager rekrutteringen i tæt samarbejde med OEM Automatic Klitsø A/S. Der kan blive indkaldt til samtale før fristens udløb, så skynd dig at søge stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg jobbet hos Jobindex

(Klik på linket til Jobindex og tryk på knappen "Søg jobbet online" nederst)

Kundesupport

Hvis du har brug for support, kontakt os via en af nedenstående måder.

70 10 64 00

Send e-mail

Chat med os