• Køb på webshop inden 14.30 - varen sendes samme dag
  • info Læs mere om os
  • bullhorn Mere end 60 år i branchen!
  • cubes Over 25.000 varer på lager

Teknisk nysgerrig salgssupporter

Bliv en del af teamet OEM Automatic Klitsø

Er du klar til at starte din karriere inden for industrien? Har du lyst til at arbejde på tværs af afdelinger i en større koncern, og har du mod på at skabe gode relationer til vores kunder?

Om stillingen

Da vores nuværende salgssupporter har fået ny stilling internt i virksomheden, som en del af vores udviklingsprogram, søger vi en ny salgssupporter til vores supportafdeling.

Som salgssupporter kommer du til at arbejde tæt sammen med to dedikerede kollegaer. Hverdagen i supportafdelingen er travl og spændende, og du vil blive udfordret på, hvor mange bolde du rent faktisk kan have i luften på samme tid.

Centralt for stillingen er din daglige kommunikation med vores kunder. Du er ofte første touch point med kunden, og det er derfor vigtigt at du er løsningsorienteret og brænder for at hjælpe vores kunder på bedste vis. Du kommer til at servicere kunder, som henvender sig telefonisk og på mail, og du følger ordren lige fra du taster den ind i systemet, til der leveres hos kunden.

I den forbindelse rådgiver du omkring OEM Automatic Klitsøs brede standardsortiment af komponenter, som henvender sig til automations-, elektronik og procesindustrien. Der vil være god mulighed for at få hjælp til afklaring af tekniske spørgsmål fra produktspecialisterne i organisationen eller hos underleverandørerne. Du vil ligeledes supportere dine interne kunder, som er sælgerne i marken samt de produktansvarlige på kontorene i Allerød og Risskov. I din daglige kommunikation med vores kunder vil du ligeledes få muligheden for, at identificere mulighederne for mersalg og du skal derfor også være parat til at varetage rollen som sælger over for eksisterende kunder.

Du får med andre ord en meget alsidig og udadvendt hverdag, med en masse spændende opgaver og med gode muligheder for en videre karriere i en koncern i vækst.

Dine kvalifikationer

Vi søger en person med drive, som har interesse for teknik, som altid søger at give kunden den bedste oplevelse og som samtidig har lyst til at arbejde med salg. Som person besidder du en høj arbejdsmoral og er proaktiv, når det gælder om at opsøge ny viden. Du er detaljeorienteret og er derfor typen, der har styr på dine opgaver og du følger dem grundigt til dørs.

Du er ligeledes en teamplayer, der motiveres af at skabe resultater i samarbejde med dine kollegaer. Centralt for supportafdelingen er, at vi sætter en ære i at servicere kunder og kolleger på et højt niveau og at du aldrig går på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

  • Du er flydende i dansk og kan begå dig på engelsk i skrift og tale
  • Derudover bruger du gerne IT i hverdagen og har nemt ved at manøvrere i nye systemer

Vi tilbyder

Hos OEM Automatic Klitsø har vi fokus på den personlige og faglige udvikling, og vi åbner muligheden for at du på sigt kan skabe dig en karriere i en international virksomhed. Du kommer dagligt til at indgå i dialog med kollegaer og leverandører på tværs af grænser, og du er med til at gøre en forskel for vores kunder, der afhænger af vores ekspertise og service.

Om OEM Automatic Klitsø

OEM Automatic Klitsø er et datterselskab af svenske OEM International, der omsætter for 3 mia. SEK og er registreret på Børsen i Stockholm. OEM Automatic Klitsø A/S har siden 1961 markedsført et bredt program af kvalitetskomponenter til industriel automation samt komponenter til proces- og elektronikindustrien. Virksomheden ligger i Allerød, har salgskontor i Aarhus og beskæftiger 35 engagerede medarbejdere. Læs mere om OEM Automatic Klitsø på www.oemklitso.dk.

En salgsvirksomhed med et anerkendt kvalitetsproduktprogram, hvor du får en grundig oplæring, som tager udgangspunkt i et veltilrettelagt onboarding-program. En spændende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor mulighederne er til stede, hvis du har evnerne. Hos OEM Automatic Klitsø A/S hjælper alle til, og det skal være sjovt at gå på arbejde.

Noget for dig?

Søg stillingen ved at sende din ansøgning og CV til [email protected], ”Salgsupport” i emnefeltet. Du er altid velkommen til at kontakte supportchef, Mahmut Kuyulu, på +45 70 10 64 00 eller [email protected].

Vi venter gerne på den rette kandidat.

Kundesupport

Hvis du har brug for support, kontakt os via en af nedenstående måder.

70 10 64 00

Send e-mail