Her har vi samlet omfattende information om manometre, til dig, der ønsker at fordybe dig og læse mere. Vi forklarer forskellen mellem de forskellige typer manometre, gennemgår almindelige begreber og giver dig værdifulde tips til, hvad du bør være opmærksom på både før og efter dit køb af et manometer. Længere nede på siden finder du også en skalaopdelingstabel og en omregningstabel for forskellige trykenheder.
Tips og guides
Manometre er mekaniske instrumenter, der måler overtryk eller undertryk i forhold til det aktuelle atmosfæretryk. Dette kaldes relativt tryk.
Manometre kan også måle i forhold til absolut vacuum. Dette kaldes absolut tryk.
Et mekanisk målesystem omsætter trykændringerne til en bevægelse, der kan aflæses på en skala. Alt tryk måles i forhold til et referencetryk (relativt tryk eller absolut tryk, nævnt ovenfor).
Det mest almindelige referencetryk er atmosfæretrykket (relativt tryk). Målingen vil vise en værdi enten under eller over dette referencetryk.
Trykmåler, der måler overtryk i forhold til det aktuelle atmosfæretryk.
Specielle modeller kan måle med vacuum som reference (absolut tryk)
Trykmåler, der måler undertryk i forhold til det aktuelle atmosfæretryk.
Trykmåler, der måler både over- og undertryk i forhold til det aktuelle atmosfæretryk.
Intervallet mellem skalaens mindste og største værdi.
Det tryk, der er til stede under drift.
Vores anbefaling er maks. 75 % af skalaområdet ved skiftende belastning og 67 % af skalaområdet ved konstant belastning. Hurtige trykstød må udnytte skalaområde 100%
Manometre bør monteres med afspærringsventil. Manometret kan dermed afmonteres eller udskiftes under drift af en proces.
Manometre kræver normalt ikke vedligeholdelse.
Til kontrolformål kan afspærringsventiler med testtilslutning monteres, hvilket muliggør tilslutning af et kontrolmanometer til test.
Ved måling af tryk i aggressive, højviskøse, forurenede eller varme medier, samt hvor der stilles krav til høj hygiejne, bør der anvendes membranforsats. Manometer og membranforsats danner herefter en enhed, der ikke kan adskilles uden at blive ødelagt.
Bourdonrør er cirkelformede, bøjede rør med ovalt tværsnit. Trykket påvirker indersiden af røret, hvilket får tværsnittet til at nærme sig en cirkelform. Trykket skaber spændinger, der retter en tilsluttet fjeder ud.
Den frie ende af fjederen bevæger sig og giver dermed en måling af trykket. Bevægelsen overføres via et tandhjul til en viser, der angiver trykket på skalaen.
Bourdonrør kan kun i begrænset omfang beskyttes mod overbelastning. Måleområderne går fra 0–0,6 bar og op til 0–7000 bar. Nøjagtighedsklasser: 0,1 %, 0,25 %, 0,6 %, 1,0 %, 1,6 % og 2,5 %. Man kan tilslutte et kontrolmanometer til test.
NØJAGTIGHED | Kl. 1,6 % OG 2,5 % | Kl. 1,0 % | Kl. 0,6 % | ||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
TRYKOMRÅDE | ENHED | ANTAL DELSTREGER | SKALAVÆRDI/DELSTREG | ANTAL DELSTREGER | SKALAVÆRDI/DELSTREGER | ANTAL DELSTREGER | SKALAVÆRDI/DELSTREG |
0-0,6 |
bar |
30 |
0,02 bar |
60 |
0,01 bar |
120 |
0,005 bar |
0-1 |
bar |
20 |
0,05 bar |
50 |
0,02 bar |
200 |
0,005 bar |
0-1,6 |
bar |
32 |
0,05 bar |
32 |
0,05 bar |
160 |
0,01 bar |
0-2,5 |
bar |
25 |
0,1 bar |
50 |
0,05 bar |
125 |
0,02 bar |
0-4 |
bar |
20 |
0,2 bar |
40 |
0,1 bar |
200 |
0,02 bar |
0-6 |
bar |
30 |
0,2 bar |
60 |
0,1 bar |
120 |
0,05 bar |
0-10 |
bar |
20 |
0,5 bar |
50 |
0,2 bar |
200 |
0,05 bar |
0-16 |
bar |
32 |
0,5 bar |
32 |
0,5 bar |
160 |
0,1 bar |
0-25 |
bar |
25 |
1,0 bar |
50 |
0,5 bar |
125 |
0,2 bar |
0-40 |
bar |
20 |
2,0 bar |
40 |
1,0 bar |
200 |
0,2 bar |
0-60 |
bar |
30 |
2,0 bar |
60 |
1,0 bar |
120 |
0,5 bar |
0-100 |
bar |
20 |
5,0 bar |
50 |
2,0 bar |
200 |
0,5 bar |
0-160 |
bar |
32 |
5,0 bar |
32 |
5,0 bar |
160 |
1,0 bar |
0-250 |
bar |
25 |
10,0 bar |
50 |
5,0 bar |
125 |
2,0 bar |
0-400 |
bar |
20 |
20,0 bar |
40 |
10,0 bar |
200 |
2,0 bar |
0-600 |
bar |
30 |
20,0 bar |
60 |
10,0 bar |
120 |
5,0 bar |
0-1000 |
bar |
20 |
50,0 bar |
50 |
20,0 bar |
200 |
5,0 bar |
0-1600 |
bar |
32 |
50,0 bar |
32 |
50,0 bar |
160 |
10,0 bar |
-1-0 |
bar |
20 |
0,05 bar |
50 |
0,02 bar |
200 |
0,005 bar |
-1-0-0,6 |
bar |
32 |
0,05 bar |
32 |
0,05 bar |
160 |
0,01 bar |
-1-0-1,5 |
bar |
25 |
0,1 bar |
50 |
0,05 bar |
125 |
0,02 bar |
-1-0-3 |
bar |
20 |
0,2 bar |
40 |
0,1 bar |
200 |
0,02 bar |
-1-0-5 |
bar |
30 |
0,2 bar |
60 |
0,1 bar |
120 |
0,05 bar |
-1-0-0 |
bar |
20 |
0,5 bar |
50 |
0,2 bar |
200 |
0,05 bar |
-1-0-15 |
bar |
32 |
0,5 bar |
32 |
0,5 bar |
160 |
0,01 bar |
Bar | mBar | KPa | Pascal | PSi |
---|---|---|---|---|
1 |
1000 |
100 |
100000 |
14.5 |
PSi | Pascal | KPa | mBar | Bar |
1 |
6895 |
6.89 |
68.9 |
0.069 |
Bemærk! Tallene i tabellerne er ikke 100 % nøjagtige og bør derfor kun betragtes som en vejledning!
Mikkel Arlien-Søborg