2025-04-30

Brint - energi til fremtiden

Brint, det mest udbredte grundstof i universet, er blevet en af de mest lovende energibærere for fremtiden. Selvom potentialet har været kendt i årtier, har de seneste teknologiske fremskridt og stigende miljøkrav givet brinten en central rolle i den globale omstilling af energisystemet. Men hvad gør brint så specielt, og hvordan kan det bidrage til en bæredygtig fremtid?

Tips og guides

Hvad er brint?

Brint fungerer som en ren energibærer, der kun udleder vanddamp, når den anvendes i brændselsceller. Det kan bruges til at lagre energi fra vedvarende kilder som sol og vind, hvilket gør det til en kritisk komponent i et fremtidigt energisystem uden CO₂-udledning. I en verden, hvor klimaforandringer kræver hurtige og omfattende tiltag, kan brint spille en nøglerolle i at mindske vores afhængighed af fossile brændsler.

Tre fordele ved brint

Ren energikilde

Brint udleder kun vanddamp som biprodukt, når den anvendes i brændselsceller, hvilket gør det til en ren energikilde uden drivhusgasser eller andre skadelige emissioner.

Alsidighed

Brint kan bruges i en bred vifte af anvendelser, herunder transport, industrielle processer, energilagring og bygninger, hvilket gør det til en fleksibel og nyttig energibærer.

Energilagring

Brint kan lagre overskudsenergi fra sol- og vindkraft og anvendes, når behovet opstår. Det gør det til en vigtig komponent i stabiliseringen af energiforsyningen og i at reducere sårbarheden over for ustabile energikilder.

Fra kilde til anvendelse

Nedenfor vil du kunne læse mere om hver del af brintens rejse – fra dets oprindelse som energikilde til produktion, lagring, transport, energiomdannelse og anvendelse. Hvert trin i brintens rejse vil blive udforsket for at give dig en dybere forståelse af dens afgørende rolle i energisektoren og dets bidrag til bæredygtige energiløsninger.

Hvor kommer brint fra?

Brint kan produceres på flere forskellige måder, og hver metode har sine egne miljø- og energimæssige konsekvenser. For at gøre det nemmere at identificere disse forskelle har man indført en farvekodning for brint. Nedenfor følger en forklaring på de forskellige farver, som bruges til at beskrive brint afhængigt af produktionsmetoden:

Grøn brint: Vedvarende energikilder (sol- og vindenergi)
Grå brint: Fossile energikilder (naturgas uden CCS – kulstofopsamling og -lagring)
Brun/sort brint: Fossile energikilder (kul, brunkul)
Rosa brint: Fossilfri kilder (kernekraft)
Turkis brint: Fossilfri kilder (pyrolyse af metan med vedvarende energi eller kernekraft)
Blå brint: Industrielle processer (fossile brændsler med CCS)

Farvekodningen gør det lettere at forstå og sammenligne de forskellige metoder til brintproduktion og deres miljøpåvirkning. Grøn og rosa brint betragtes som de mest bæredygtige alternativer, mens grå og brun/sort brint har større negative miljøkonsekvenser. Blå og turkis brint er mellemløsninger, der kan lette overgangen til mere bæredygtige energisystemer.

Var kommer vätgas ifrån?

Vätgas kan produceras på flera olika sätt, och varje metod har olika miljö- och energimässiga konsekvenser. För att enklare kunna identifiera dessa skillnader har man infört en färgkodning för vätgas. Nedan följer en förklaring av de olika färgerna som används för att beskriva vätgas beroende på produktionsmetod:

Grön vätgas: Förnybara energikällor (sol- och vindkraft)
Grå vätgas: Fossila energikällor (naturgas, utan CCS (koldioxidavskiljning och lagring))
Brun/svart vätgas: Fossila energikällor (kol, lignit)
Rosa vätgas: Fossilfria källor (kärnkraft)
Turkos vätgas: Fossilfria källor (pyrolys av metan med förnybar energi eller kärnkraft)
Blå vätgas: Industriella processer (fossila bränslen med CCS)

Färgkodningen gör det enklare att förstå och jämföra de olika metoderna för vätgasproduktion och deras miljöpåverkan. Grön och rosa vätgas betraktas som de mest hållbara alternativen, medan grå och brun/svart vätgas har större negativa miljökonsekvenser. Blå och turkos vätgas utgör mellanalternativ som kan underlätta övergången till mer hållbara energisystem.

Hvordan fremstilles brint?

Brint kan produceres ved flere forskellige metoder, afhængigt af hvilke råmaterialer og energikilder der er til rådighed. Her er nogle af de mest anvendte metoder:

Elektrolyse af vand: Vand spaltes til brint og ilt ved hjælp af elektrisk strøm. Hvis elektriciteten stammer fra vedvarende energikilder, kaldes produktet "grøn brint".
Fordel: CO₂-fri, hvis der bruges vedvarende energi.
Ulempe: En relativt dyr metode.

Reformering: Den mest udbredte industrielle metode, hvor naturgas (metan) reagerer med vanddamp og danner brint og CO₂.
Fordel: Omkostningseffektiv og veletableret.
Ulempe: Udleder CO₂.

Forgasning: Biomasse opvarmes i et iltfattigt miljø for at danne brint.
Fordel: Bruger vedvarende råstoffer og kan være CO₂-neutral.
Ulempe: Teknisk kompleks og kræver store mængder biomasse.

Disse metoder illustrerer brintens alsidighed og dens potentiale i fremtidens energisystemer.

Hur tillverkas vätgas?

Vätgas kan tillverkas genom flera olika metoder, beroende på vilka råmaterial och energikällor som finns tillgängliga. Här är några av de vanligaste metoderna för att producera vätgas:

Elektrolys av vatten: Vatten delas upp i väte och syre med elektrisk ström. Om förnybar energi används kallas vätgasen ”grön vätgas”.
Fördelar: Koldioxidfri om förnybar energi används.
Nackdelar: Relativt dyr metod.

Reformering: Den vanligaste industriella metoden där naturgas (metan) reagerar med vattenånga och producerar vätgas och koldioxid.
Fördelar: Kostnadseffektiv och välutvecklad.
Nackdelar: Producerar koldioxid.

Förgasning: Biomassa upphettas i en syrefattig miljö för att producera vätgas.
Fördelar: Använder förnybara råmaterial och kan vara koldioxidneutral.
Nackdelar: Teknologin är komplex och kräver stora volymer biomassa.

Dessa metoder visar vätgasens mångsidighet och potential i olika energisystem.

Hvordan lagres brint?

Brint kan lagres på forskellige måder afhængigt af anvendelsesformål og behov:

Gasflasker: Mindre mængder brint lagres i trykbeholdere, ofte fremstillet af metal, som tåler højt tryk. Velegnet til transport og småskala anvendelse.

Kryotanke (flydende form): Til større mængder anvendes nedkølede tanke, hvor brint opbevares som væske ved temperaturer under -253 °C. Egnet til langtidslagring og industriel brug.

Metallhydrider: Brint kan lagres i materialer, der optager og frigiver brint ved ændringer i temperatur og tryk. En sikker og kompakt løsning til visse applikationer.

Hur lagras vätgas?

Vätgas kan lagras på olika sätt beroende på användningsområde och behov. Här är några av de vanligaste metoderna:

Gasflaskor: Mindre mängder vätgas kan lagras i tryckbehållare, så kallade gasflaskor, tillverkade av material som tål högt tryck, vanligtvis metall. Gasflaskor är praktiska för transport och småskalig användning av vätgas.

Kyltankar: För större volymer kan vätgas lagras i flytande form i kyltankar. För att hålla vätgasen flytande måste den kylas till mycket låga temperaturer, vanligtvis under dess kokpunkt på -253 °C. Kyltankar är vanliga för långsiktigt lagringsbehov och industriell användning av vätgas.

Metallhydrider: Vätgas kan också lagras i speciella material som kallas metallhydrider. Dessa material kan absorbera och frigöra vätgas vid olika tryck och temperaturer. Metallhydrider erbjuder en säker och effektiv lagringsmetod, särskilt för applikationer där volymen av lagrad vätgas är viktig.

Hur transporteras vätgas?

Valet av transportmetod beror på faktorer som avstånd, volym, tillgänglighet av infrastruktur och specifika krav för säkerhet och effektivitet.

Rörledningar: Liksom naturgas kan vätgas transporteras genom dedikerade pipelines, som är konstruerade för att transportera gas över långa avstånd. Denna metod används vanligtvis för att transportera stora volymer av vätgas mellan produktionsanläggningar och användningsplatser.

Tankbilar: För kortare avstånd eller till platser som inte är anslutna till gasnätverk kan vätgas transporteras med tankbilar. Dessa fordon är utformade för att transportera tryckbehållare eller kyltankar som innehåller vätgas till sina destinationer.

Energiomvandling - Från vätgas till el

Energiomvandlingen från vätgas till elektricitet kan ske genom bränsleceller, förbränningsmotorer och gasturbiner.

Bränsleceller: I bränsleceller reagerar vätgas och syre elektrokemiskt för att producera elektricitet och vatten. Vätgasen delas upp i protoner och elektroner; elektronerna genererar elektricitet medan protonerna och syret bildar vatten.

Förbränningsmotorer: Förbränningsmotorer blandar och antänder vätgas och syre i en förbränningskammare. Den resulterande explosionen driver en motor eller turbin som genererar mekanisk energi, med vatten som biprodukt.

Gasturbiner: Gasturbiner blandar vätgas med luft och antänder det i en förbränningskammare. Den heta gasen expanderar genom en turbin, vilket driver en generator för att producera elektricitet, och vatten bildas som biprodukt.

hvordan anvendes brint?

Industri: Vätgas används inom industriella processer för raffinering och kemisk industri samt ersätter kol i stålproduktionen, vilket minskar koldioxidutsläppen.

Transport: Vätgas driver bränslecellsfordon som bilar, bussar och tåg, vilket ger längre räckvidd och snabbare tankning än batteridrivna elfordon. Det utforskas också som alternativ till fossila bränslen för flygplan och fartyg.

Fastigheter: I fastigheter används vätgas för energilagring och distribution, vilket möjliggör användning av överskott av förnybar energi för uppvärmning och kylning av byggnader.

Energi: Inom energisektorn används vätgas för att lagra överskott av förnybar energi och generera elektricitet vid behov. Den används också för att producera renare bränslen för transportsektorn och minska utsläppen från industriella processer.

Vigtige krav til komponenter til håndtering af brint

Brintproduktion er en central del af overgangen til en bæredygtig energifremtid. For at sikre en effektiv og sikker produktion, lagring og distribution af brint skal de anvendte komponenter leve op til specifikke og strenge krav. Her gennemgår vi de vigtigste egenskaber, som komponenterne skal kunne opfylde, og fremhæver betydningen af sikkerhed i forbindelse med brinthåndtering.

Materialekompatibilitet

Materialer, der anvendes i komponenter til brinthåndtering, skal være kemisk kompatible med brint. Det betyder, at de skal være modstandsdygtige over for korrosion og brintforårsaget sprødhed, som over tid kan føre til revnedannelse og materialefejl.

Almindelige materialer omfatter rustfrit stål (316L), aluminiumlegeringer og visse specialpolymerer. Disse materialer sikrer langvarig holdbarhed og pålidelighed i miljøer, hvor brint anvendes.

Tæthed og lækagesikkerhed

En af de mest kritiske aspekter ved håndtering af brint er at forhindre lækage. Brint er en meget let og flygtig gas, hvilket gør det absolut nødvendigt, at komponenter er præcist designet og fremstillet for at være helt tætte.

Højpræcisionsventiler, tætninger og fittings er nødvendige for at sikre, at der ikke forekommer nogen form for lækage, som i værste fald kan føre til farlige situationer som eksplosioner.

Temperaturbestandighed

Komponenter til brinthåndtering skal kunne modstå både ekstremt lave og høje temperaturer. Ved lave temperaturer – tæt på brints kogepunkt (-252,87 °C) – er det nødvendigt at anvende materialer som rustfrit stål (316L) og aluminiumlegeringer for at undgå sprødhed.

Effektiv isolering er også vigtig for at bevare brint i flydende form. Ved høje temperaturer, som f.eks. i industrielle processer og brændselsceller, kræves der materialer som nikkelbaserede superlegeringer og keramik, der sikrer, at komponenterne ikke deformeres eller mister deres styrke.

Høj trykbestandighed

Da, brint ofte lagres og transporteres under højt tryk (op til 1000 bar), skal komponenter som tanke, rør og ventiler være konstrueret til at modstå disse belastninger uden at deformeres eller sprække.

Materialerne skal have høj mekanisk styrke og være modstandsdygtige over for sprødhed for at kunne klare de belastninger, der er forbundet med brintanvendelser.

Korrosionsbestandighed

For at forhindre langsigtede skader og sikre komponenternes holdbarhed skal materialerne være modstandsdygtige over for korrosion. Brint kan medføre brintinduceret sprødhed og andre korrosionsrelaterede problemer, hvilket betyder, at materialevalg er afgørende. Rustfrit stål (316L) og andre korrosionsbestandige legeringer anvendes ofte for at imødekomme disse krav og sikre stabil drift over tid.

Sikkerhedsstandarder

Sikkerhed er altafgørende ved håndtering af brint, da gassen er yderst eksplosiv, hvis den blandes med luft eller ilt i bestemte koncentrationer og antændes. En antændelseskilde – som gnist, åben flamme eller varme over brints antændelsestemperatur (500 til 585 °C) – kan forårsage eksplosion.

Hvis brint desuden befinder sig i et lukket rum, f.eks. en beholder eller et teknikhus, kan trykopbygning ved antændelse føre til særligt voldsomme eksplosioner.
Derfor er det afgørende at anvende komponenter, som er konstrueret til at minimere risikoen for antændelse, f.eks. gennem brug af gnistfri materialer, eksplosionssikret (ATEX-godkendt) udstyr og komponenter med høj tæthed. Altsammen for at sikre tryg og pålidelig håndtering af brint i praksis.

Produkter, der tåler trykket

I brinthåndtering er robuste komponenter, der kan modstå højt tryk, afgørende for både sikkerhed og driftssikkerhed. Vores specialiserede produkter er udviklet til at klare ekstreme trykforhold i brintapplikationer – fra lagring og transport til anvendelse i procesanlæg og energisystemer. Ved at tilbyde pålidelige og holdbare løsninger, der er testet til grænserne, understøtter vi en effektiv håndtering af brint og bidrager til en sikker og stabil energiforsyning i den bæredygtige fremtid.

SUCO

Pressostat - AMP pin, brint /hydrogen og vekslende

Serie 0H86/0H87

Skiftekontakt
Spænding op til 250V
Justerbar op til 200 bar
Overtrykssikker op til 600 bar
Kan suppleres med stik

Køb

SUCO

Pressostat, Hydrogen - Atex

Model H344/H345

II 2G Ex db IIC T6/T5 Gb (Zone 1 og 2)
II 2D Ex tb IIIC T80°C/ T100°C Db (Zone 21 og 22)
EPDM membran i SAE 316L grade rustfrit stålhus
Trykområder fra 0,3 op til 150 bar
ATEX / IECEx (M1) certificeret

Køb

SUCO

Pressostat til brint / hydrogen med AMP pin

Serie 0H64/0H69

Meget høj overtrykssikkerhed
Spænding op til 42 V
Potentialefri kontakt

Køb

ESI

HYDROGEN / brint tryktransmitter

ESI - HP1000H

Kompatibel til brug i hydrogenbaserede miljøer
Testet til ISO 1114-2:2017 i henhold til EC79/2009 og EU406/2020
Trykområder op til 5.000 bar
Høj modstand mod overtryk og tryktransienter

Køb

ESI

HYDROGEN / Brint Tryktransmitter med USB udgang

ESI - GD4200HUSB

Kompatibel til brug i hydrogenbaserede miljøer
Testet til ISO 1114-2:2017 i henhold til EC79/2009 og EU406/2010
Trykområder -1 bar op til 5000 bar
ESI-USB software med 1,000 Hz sampling rate
Højeste præcision og nøjagtighed ±0.15% BFSL

Køb

ESI

HYDROGEN / Brint Tryktransmitter

ESI - GS4200H

Kompatibel til brug i hydrogenbaserede miljøer
Testet til ISO 1114-2:2017 i henhold til EC79/2009 og EU406/2010
Trykområder op til 1.500 bar
Høj modstand mod overtryk og tryktransienter

Køb

Produkter til flowkontrol

Effektiv styring af flowet er afgørende for at sikre en smidig og kontrolleret håndtering af brint gennem hele systemet. Vores specialiserede komponenter – såsom flowvagt og flowmålere – er designet til at sikre præcis måling og regulering af brintflow, fra produktion til slutbrug. Med fokus på pålidelighed og præcision bidrager vores løsninger til opbygningen af en sikker og effektiv brintinfrastruktur, som understøtter bæredygtig energiproduktion og distribution.

ASCO

2/2 Asco magnetventil direkte virkende 1/8" eller 1/4"

Serie 256 Ny

NC eller NO
Kompakt version
Arbejdstryk op til 30 bar
Hus i messing, rustfrit eller PPS

Køb

ASCO

Magnetventil, direkte virkende, 1/4"

Serie 262, 2/2-vejs, normalt lukket/åben.

Til højt tryk (op til 151 bar for luft)
Flere pakningsmuligheder for stor kompabilitet
Udskiftelig spole mellem AC- og DC-spænding
Normalt lukket eller normalt åben.
Stærkere og mere alsidig end serie 256, men fylder lidt mere og bruger lidt mere strøm.

Køb

ASCO

LUFTAKTIVERET, SKRÅSÆDEVENTIL 2/2

Serie 290D

3/8"-2"
NO eller NC
Arbejdstryk op til 16 bar
Bronze eller rustfri stål 316L

Køb

ASCO

Proportionalventil, normalt lukket

Serie 202 POSIFLOW 1/8"

Strømløs lukket
Kompakt version
Arbejdstryk 0 til 8 bar
Hus i messing eller rustfrit stål

Køb

INTERAPP

Interapp Desponia butterflyventiler

Butterflyventil med forskellige liner- og discmateriale

"State-of-the-art"
Høj ydeevne
Modulær
Multifunktionel

Køb

Produkter til brintens omgivende miljø

I den hastigt voksende brintindustri er valget af de rette komponenter afgørende for at sikre både effektivitet og høj sikkerhed. ATEX-certificerede produkter spiller en central rolle i håndteringen af brint, da de garanterer, at elektriske komponenter er eksplosionssikre i potentielt eksplosive atmosfærer. Vores sortiment af specialiserede produkter – nøje udvalgt og testet i henhold til ATEX-standarderne – tilbyder maksimal sikkerhed og sikrer en tryg og effektiv anvendelse af brint i en bred vifte af applikationer.