• clock Køb på webshop inden 14.30 - varen sendes samme dag
  • info Læs mere om os
  • bullhorn Mere end 60 år i branchen!
  • cubes Over 25.000 varer på lager
Tryk og flow Tryk og flow
18-03-2021

5 fundamentale ventildesign-overvejelser for proportionale trykventiler

Proportionale trykventiler er kendt for deres ydeevne og alsidighed. De ses undertiden som mere komplekse end andre magnetventiler, så det rigtige valg er muligvis ikke tydeligt ved første øjekast.
Ved at regulere trykket eller flowet i deres respektive applikationer kan proportionale ventiler påvirke mange andre procesvariabler som flow, kraft, omdrejningshastighed, position, temperatur og niveau. Dette gør dem ideelle til applikationer, hvor nøjagtighed og repeterbar ydelse er vigtig.

Hvordan vælger man proportional ventil?

For at vælge den mest passende proportionale ventilteknologi til din applikation er det vigtigt at kende dens virkemåde. De mest brugte styringer er med direkte virkende spoler eller med spoler der styrer pilotluft.



Direkte virkende proportionalventiler

Direkte virkende proportionelle spoler kan løbende kontrollere åbningen eller lukningen af ventilen ved direkte påvirkning af stemplet, som derved bliver positioneret baseret på den varierende spænding på spolen. 

Pilot-luftstyrede proportionalventiler
Pulserende spoler åbner eller lukker hovedventilen ved at tryksætte/aflufte et pilotkammer. Denne tryksætning/afluftning af tryk bevæger en membran som påvirker ventilstemplet. Bevægelsen af stemplet er den mekaniske kraft, der åbner eller lukker proportionalventilen. Pilot-luftstyrede proportionalventiler holder trykket ved strømafbrydelse. 

Dynamisk versus statisk proces

Begge designs har deres fordele og en række af anvendelser, men en forskel mellem dem er den type applikation de er bedst til. Helt grundlæggende er direkte-virkende ventiler bedre til dynamiske processer og pilot-luftstyrede ventiler er gode til applikationer med statisk setpunkt. 

En af hovedårsagerne for at pilot-luftstyrede ventiler er perfekte til statiske setpunkter er, at de er yderst omkostningseffektive og energieffektive. En anden er deres design. Disse ventiler indeholder komponenter, som rullende membraner og pulsstyrede spoler, der bevæger stemplet for at regulere trykket. Designet betyder at ventilen holder trykket i tilfælde at strømafbrydelse. 

Flere komponenter i en pilot-luftstyret ventil betyder flere sliddele. Derfor er pilot-luftstyrede ventiler ikke anbefalet til applikationer med konstant skiftende setpunkt. Med få mekaniske dele og stærk konstruktion holder direkte virkende proportional ventiler længere til dynamiske processer.  

Direkte virkende ventiler har sigifikant bredere udvalg af trykniveauer, og en mere præcis trykkontrol til applikationer der kræver meget små trykændringer. Overordnet set er direkte virkende ventiler hurtigere, mere responsive og med meget præcis trykkontrol. 

Ved at overveje disse fundamentale aspekter og værdifulde fordele kan du vælge den rigtige proportionalventil til dine applikationer for at opnå pålidelige, omkostningseffektive og kompakte løsninger til hurtig respons og præcis kontrol.   

Se vores store udvalg af proportionalventiler her 

Kontakt vores PA Charlotte for yderligere vejledning! (kontaktoplysninger i højre side)

Teknisk rådgivning
Charlotte Kjersgaard LarsenCharlotte Kjersgaard Larsen

Produktchef, Pneumatik

48 10 64 24

Send e-mail

Kundesupport

Hvis du har brug for support, kontakt os via en af nedenstående måder.

70 10 64 00

Send e-mail