Vil du være med til at rådgive om procesudstyr til fødevareproducenter og den pharmaceutiske industri på Sjælland? Vil du skabe langvarige relationer og finde tekniske løsninger til kunderne? Så kan du være vores nye kollega.
Hos OEM Automatic Klitsø A/S søger vi en ny kollega til en rolle som teknisk salgsingeniør i vores Proces- afdeling. Her leverer vi udstyr primært til levnedsmiddelindustrien såvel som til den pharmaceutiske og kemiske industri. Med base og udgangspunkt fra kontoret i Allerød planlægger du besøg hos eksisterende og nye kunder i dit distrikt, som dækker hele Sjælland. Det giver dig mulighed for løbende sparring og socialt samvær med kollegaerne på kontoret i Allerød. Det vægter vi højt i teamet. Oftest giver det mening at køre ud på kundebesøg hjemmefra, men du er også altid velkommen på kontoret.
Du overtager et rigtig godt kørende distrikt fra en kollega, som har fået nye udfordringer internt. Du får et tilpasset onboarding-forløb, som matcher dig, og du kan altid sparre med dine kollegaer, som kender distriktet, produkterne og kunderne rigtig godt. Du får også et stærkt team af produktchefer og interne sælgere bag dig, som bakker dig op i hverdagen og står klar til at hjælpe.
Din kommende leder søger en teknisk dygtig medarbejder, som er klar på nye udfordringer, og hvor hjertet banker for teknisk salg og rådgivning af kunderne. Du får et af markedets stærkeste rustfrie sortimenter og produktporteføljer med ud til kunderne med fokus på fittings, ventiler og slanger. De fleste af kunderne kender allerede OEM og produkterne rigtig godt, hvilket giver dig rig mulighed for at få skabt relationen til kunden, få brugt din tekniske viden og finde løsninger, som hjælper kunden.
Du har måske allerede arbejdet i et lignende salgsjob, og du må meget gerne have kendskab til fødevarer, pharma eller den rustfrie verden. Du får stor frihed til at skabe din egen hverdag og finde vejen ind til kunden. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af følgende ansvarsområder:
Vi er på udkig efter en selvstændig person, der vil tage ansvar og har gå-på-mod. Du får et tæt samarbejde med dine kørende salgskollegaer og de interne produktspecialister. Vi kører ofte på sambesøg hos kunderne og hjælper hinanden til at åbne nye døre.
Det er en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk, da vi har udenlandske leverandører, som du indimellem vil være i dialog med, både i skrift og tale. Ellers foregår dit daglige arbejde på dansk.
Din uddannelsesbaggrund kan være meget bred. Du kan have en uddannelse fra den rustfrie verden, rustfrismed, mejerist, QA, projektleder, servicetekniker, brygmester, procesteknolog med retning mod fødevarer/medicinal mm. eller maskinmester.
Hvis du vil ind i en førende, innovativ og kundeorienteret virksomhed, der tilbyder komponenter af højeste kvalitet til automations- og procesindustrien, så er OEM Automatic Klitsø A/S virksomheden for dig. Vores leverandører er blandt de markedsledende producenter på globalt plan og er specialiseret inden for vores respektive produktområder. Dette betyder, at vi kan tilbyde markedets bredeste produktsortiment med den seneste og mest moderne teknologi. Kunderne findes inden for alle brancher.
OEM Automatic Klitsø A/S er en god og sund arbejdsplads. Vi har en solid økonomi, en høj anciennitet blandt kollegaerne og tilbyder gode muligheder for intern udvikling. Vi er desuden en international virksomhed med kollegaer i hele Europa.
Synes du, at ovenstående lyder som et job for dig, og kunne det være dit næste karriereskridt, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner Martin Cordt-Bergholt fra HR-SPRINT på [email protected]
HR-SPRINT varetager rekrutteringen i tæt samarbejde med OEM Automatic Klitsø A/S. Der bliver indkaldt til samtaler løbende i processen, så hold dig ikke tilbage med at søge stillingen.